Kunden
Osteriet er en specialbutik i Vejle med et stort udvalg af oste, delikatesser og specialiteter fra både Danmark og resten af Europa. Ud over salg fra butikken tilbyder Osteriet også osteanretninger, tapas og mad ud af huset til både private og virksomheder.
Opgaven
Opgaven var at skabe en hjemmeside, der præsenterer Osteriets brede udvalg og forskellige tilbud på en indbydende og overskuelig måde. Hjemmesiden skulle både inspirere kunderne og gøre det nemt at finde information om butikkens produkter, tapas, anretninger og muligheder for bestilling.
Løsningen
Jeg udviklede hjemmesidens visuelle udtryk og struktur med fokus på at fremhæve Osteriets produkter og skabe en appetitlig brugeroplevelse. Indholdet blev organiseret i tydelige sektioner, så brugerne nemt kan gå på opdagelse i udvalget, finde inspiration til tapas og arrangementer samt få information om de forskellige muligheder for at bestille.
Webdesign lavet under ansættelse hos Group Online A/S.