Kunden
Beauty House er en skønhedsklinik i Helsinge drevet af lægeeksamineret kosmetolog Camilla Stenderup, som har mere end 30 års erfaring. Klinikken tilbyder en bred vifte af behandlinger inden for blandt andet ansigts- og kropspleje, voks, vipper og bryn samt makeup og workshops.
Opgaven
Opgaven var at skabe en hjemmeside, der præsenterer Beauty Houses mange behandlinger og produkter på en overskuelig og indbydende måde. Det skulle samtidig være nemt for kunderne at finde den behandling, der passer til deres behov, og komme videre til booking og kontakt.
Løsningen
Jeg arbejdede med hjemmesidens visuelle udtryk, struktur og indholdspræsentation med fokus på at skabe en rolig og imødekommende brugeroplevelse. De mange behandlinger blev struktureret i tydelige kategorier, så besøgende nemt kan danne sig et overblik og finde mere information om de enkelte behandlinger.
Webdesign lavet under ansættelse hos Group Online A/S.